Kom indenfor

De bedste rammer skaber de bedste resultater

Foråret varmer op til sommeren. Oliventræet ved døren svajer let i vindens brise, mens døren med en let knirken åbnes. En stor entré med en let duft af høet fra kaninen strømmer ind i næseborene. Katten, Vaiana, kommer spindende hen for at hilse på, og for at se om hun kan stjæle sig til lidt opmærksomhed og nussen.
Når jakken er kommet på bøjlen, der hænges på et gammelt vandrør fundet på den lokale skrotplads og genanvendt til dette formål, går vejen videre ind i den lyse stue med vægge af vinduer og møbler der er arvet fra mormor og istandsat til det moderne hjem. Duften af høet erstattes af den milde duft af friskbrygget kaffe.
Midt i det store rum, ved spisebordet lavet af gamle bøgeplanker fra en skov lidt udenfor Silkeborg, er det kreative værksted, hvor hardcore programmering møder det eventyrlige tekstunivers og forenes til konceptet Lund & Dixen.

Eva Lund Sørensen
Eva Lund

Tekstforfatter, storyteller og kommunikatør

    Med en bachelor i Litteraturhistorie og Journalistisk Formidling, brænder jeg for storytelling og tekstforfatning, og kan snildt kategoriseres som en sprognørd i ordets mest positive forstand.

    Tidligere har jeg arbejdet som tekstforfatter for den sønderjyske televirksomhed Ipnordic, været kommunikations- og marketingansvarlig i en privat virksomhed i Sønderborg og arbejdet som journalist for Lokalavisen Aarhus og Uge-Bladet Skanderborg. Artikler, pressemeddelelser, SoMe strategier og implementering samt fotografering er mine spidskompetencer.

    Ragnar-Gwyn Dixen
    Ragnar-Gwyn Dixen

    Udvikler, grafiker og SEO tekniker

      Jeg begyndte allerede at interessere mig for programmering for 20 år siden, da min far fik sin første computer. Der gik ikke lang tid, før de første små “programmer” blev lavet, nogle mere drilske end andre. Senere, hvor internettet for alvor begyndte at vinde frem, blev websideprogrammering den helt store interesse. Det var et univers, hvor det lidt firkantede programmering kunne skabe noget som både var grafisk og æstetisk.

      Efter skolen startede jeg i forsvaret, hvor jeg uddannede mig til elektronikfagtekniker og arbejde på flyvevåbnets helikoptere.
      Et par år senere startede jeg på Elektroingeniør uddannelsen på Aarhus universitet, hvor jeg blandt andet har læst fag som objektorienteret programmering, big data og algoritmer.

      Ved siden af studierne har jeg haft virksomheden DB Web ApS, hvor jeg startede webshoppen e-gear og hjalp andre virksomhedsejere med SEO, kundeanalyser, konverteringsoptimering og programmering.

      Helheden gør forskellen
      Gør indtryk
      Det tager kun 2 sekunder for en potentiel køber at danne sig et indtryk af din hjemmeside.
      Sæt aftryk
      Det handler altid om at skabe værdi for din kunde. Værdi for kunden er lig med vækst for dig.
      Skab vækst
      Med den helt rigtige kombination af design, funktionalitet og kommunikation, skaber du vækst.
      Kontakt